Turnus i TDC
Curriculum Vitae Turnus i TDC Trainee-diplom TLU Markedsøkonom Den Blå Avis HD Afsætning HD Organisation Master i it White House E-mail me!

 

horizontal rule

bulletTrainee-retning:
Salg/marketing

bulletFunktionsområde:

1.05.98 - 31.08.98

bulletUdstationering i Sunrise Communications AG, Schweiz

Marketing Communications under Vincenzo Travaglione i det schweiziske selskab som Tele Danmark har andel i.

Opgaverne bestod primært i traditionelle markedsføringsaktiviteter (assistent i forbindelse med gennemførelse af events o. lign.). Sunrises' tilstedeværelse på såvel intra- som internet samt tekst-tv var en del af disse opgaver, som jeg blev betroet som følge af min erfaring fra tidligere turnussteder.

Jeg blev dog også betroet opgaven at opbygge et konkurrentovervågnings-system for Sunrise. Derudover stod jeg for planlægningen af 4 fokusgrupper (dybdeinterviews) med aktuelle og potentielle kunder.

Min sidste større opgave blev at systematisere input og output fra kundetilfredshedsundersøgelserne. Værktøjerne var Excel og Visual Basic, og resultatet blev et Form-baseret input, som gennem anvendelsen af macro'er gav et skræddersyet output i form af Pivot-tabeller og grafer.

Jeg fik derudover trænet både tysk og engelsk samt de kulturelle forskelle, som trods alt eksisterer mellem danskere og schweizere.

1.09.97 - 30.04.98

bulletAMO/PMPM

Markedsovervågning i Tele Danmark Mobil/Privat under Karin Inger Jørgensen/Michael Pålsson.

Min turnusperiode indledtes med et ophold i forhandler- og kundeservice, som servicerer hhv. forhandlere og private kunder. Ligeledes var jeg på storkunde- og forhandlerbesøg, hvilket gav mig en god indledning til mobilverdenen samt input til hvilke parametre, der konkurreres på. Dette blev suppleret af en række kurser i mobilprodukter og -kunder.

Min første opgave var en analyse af Tele Danmarks Mobils takster holdt op imod konkurrenterne. Analysen gav input til reklameafdelingens udformning af kampagner og afslørede bl.a., hvorledes samtalestrukturen er bestemmende for hvilket selskab, der er det billigste. Ligeledes har sammenligningerne været brugt i pressemeddelelser fra vores informationsafdeling.

Jeg deltog desuden i redigeringen og udgivelsen af et nyhedsbrev, som blev læst overalt i Tele Danmark Mobil. Løbende kontakt til konkurrenter og interne kilder var i denne forbindelse nødvendigt. Senest arbejdede jeg med at lægge informationen ud på vores intranet, således at alle i koncernen havde adgang til informationerne.

1.04.97 - 31.08.97

bulletTEBNG

Telebutikken i Nørregade under Søren Kronholm.

Meningen var at få et input til, hvorledes Tele Danmark driver detailhandel. Jeg deltog på lige fod med de øvrige ansatte, dvs. ekspedition af kunder og after sales service, udarbejdelse og vedligeholdelse af POS-materiale, lagerstyring samt vedligeholdelse af kunder i Columbus. Min tætte kontakt til ansatte og kunder gjorde, at jeg udarbejdede en rapport vedrørende forholdene i telebutikken set fra en kundes synspunkt. Rapporten indeholdt ligeledes forslag til forbedringer af service, indretning, promotion samt lagerstyring.

1.09.96 - 31.03.97

bulletRKMS

Region København Erhvervssalg under Jesper Pedersen.

Jeg startede med en turnus rundt til regionens interne interessenter, hvor jeg fik indblik i de logistikmæssige aspekter ved en salgsfunktion (indkøb/lager). Derudover blev jeg sat ind i de salgsfunktioner, som afdelingen råder over: Telemarketing, Tele Account Management samt konsulentstyrken, hvor jeg deltog i kundebesøg. Sidst men ikke mindst fik jeg indblik i fakturering samt service over for kunderne. I den forbindelse var jeg med flere teknikere på opgaver hos regionens kunder.

Herefter fik jeg til opgave at relancere afdelingens hot-line funktion, Miss Hotti. En person sad med ansvaret for at samle købssignaler op, som teknikere, salgsmedarbejdere og øvrige medarbejdere samler op "ude i marken". Disse signaler behandledes herefter som reelle købssignaler, som salgsstyrken fulgte op på. Min opgave bestod i at skabe opmærksomhed omkring funktionen gennem foredrag, artikler, konkurrencer, gimmicks m.v.

Sidste store opgave bestod i at arrangere såkaldte "gå-hjem-møder" for regionens kunder. Kunderne skulle inviteres til foredrag omkring Alcatel-PABC'ere samt relaterede produkter. Der var tale om en ren salgsaktivitet. Arbejdet i den forbindelse bestod i at få inviteret den rigtige målgruppe (gennem bl.a. telemarketing), sponsorering af aktiviteten samt koordination mellem samtlige involverede.

1.01.96 - 31.08.96

bulletPF

Privatkundeområdet (Forretningsudvikling) under Michael Pålsson. Opgaverne bestod først og fremmest i at præsentere den nye afdeling overfor interessenterne (Regioner og PM'ere).

Herefter deltog jeg i dialogmarkedsføringsprojektet i privat. Projektet havde til formål at komme tættere på kunden (private og mindre erhvervsdrivende) gennem opbygning af en detaljeret database (datavarehus) baseret på taksttelegrammer. Målet var, at man for fremtiden kun ville tilbyde kunder produkter/tjenester, som de vitterligt havde brug for (personalebladet Aspekt nr. 8/1996, s. 9). Lignende projekter kørte i både Erhverv og Mobil.

Mine opgaver i projektet har været dels projektstyring og administration dels deltagelse i kampagnegruppen, som stod for bureaukontakten samt udsendelse af mail's.

Derudover udførte jeg en del ad hoc analyser rekvireret af primært PM'erne i Privat. F.eks. sad jeg med en opgave vedrørende analyse af udenlandske telebutikker, men jeg har også beskæftiget mig med danske internet-udbydere og en norsk hvidevarekæde (Elkjøp), som nu har etableret sig i Danmark under navnet El-Giganten. Endvidere var jeg involveret i en del administrative opgaver (bl.a. redaktion af PF's nyhedsbrev).

1.09.95 - 31.12.95

bulletDSP

Privatkundeområdet under Jørgen Kæraa Rasmussen (Mogens Breum). Opgaverne koncentrerede sig primært omkring en segmentering af mindre erhvervsdrivende på landsplan således, at der kunne foretages en mere målrettet salgsindsats overfor disse.

Derudover beskæftigede jeg mig med en del analyser af Gallupdata, og satte mig i den forbindelse ind i Dansk Livsstil og Holdning (livsstilssegmentering).

Det sidste, jeg nåede at beskæftige mig med, var SMART-analyser på Telebutikkerne, hvor der skulle sættes nye servicemål på udvalgte områder.

horizontal rule